Foreningerne bag samarbejdet

Lokal talentudvikling

Intet er stærkere end det fundamentet det er bygget på. Heldigvis er det et meget stærkt fundament som samarbejdet Aarhus Elitehåndbold bygger på. De seks foreninger er alle lokalt forankret med med masser af dygtige frivillige ledere og trænere, med masse af børne- og ungdomshold og alle er repræsenteret med divisionshold i herresenior. Flere af foreningerne arbejder også allerede sammen i nogle af de yngre årgange - primært U15 og U17.

Herunder kan du læse lidt mere om strukturen i Aarhus og foreningerne ...



Fundamentet - De lokale stjerner

Vejen til stjernerne er lang og sjældent i lige linje. Det er derfor vigtigt for os at "Aarhusvejen" er meget bredsporet med mulighed for at komme frem uanset hvilket tempo der startes ud i. Når nye børnespillere starter med håndbold i en af de lokale Aarhus-foreninger er det samtidig begyndelsen på en rejse hvor man kan få mange gode oplevelser og relationer med på vejen.

Børnespillere i Aarhus
Vores struktur i Aarhus er opbygges omkring de mange lokale foreninger på et forholdsvis lille område, for vi tror på, at børnespillere skal spille og udvikles lokalt samme med deres kammerater. I Aarhus har vi har et unikt samarbejde foreningerne imellem, for selv om vi dyster indbyrdes om søndagen, er perspektivet og ambitionerne fælles for alle - vi vil bidrage til at alle udvikler sig til den bedste udgave af sig selv!

U15 samarbejde og ESAA
Det formelle samarbejde mellem foreningerne starter i U15 hvor alle spillere der enten bor i Aarhus Kommune eller spiller i en forening i Aarhus Kommune har mulighed for at ansøge om optagelse på ESAA. Aarhus EH er både daglig administrator for ESAA drenge håndbold og varetager morgentræningen, og får på den måde et godt kendskab til Aarhus-spillerne allerede fra en tidlig alder. 

U17 og U19 samarbejde
Aarhus EH har også et tæt samarbejde med U17 miljøerne, hvilket omfatter fællestræninger og igen et godt og indgående kendskab til spillerne via morgentræningerne i ESAA regi. Spillere i U17-miljøerne opfordres derfor til at vælge ESAA (eller TeamDanmark linje) i forbindelse med valg af ungdomsuddannelsen.

U19 og seniormiljøerne
Spillere i Aarhus EH opfordres også til at vælge ESAA (eller TeamDanmark linje) i forbindelse med valg af ungdomsuddannelsen, så morgentræningerne og de mange andre fordele bliver en naturlig del af dagligdagen. I Aarhus har vi et unikt set-up med samarbejde med seniormiljøer på alle niveauer. Der vil som udgangspunkt være fællestræning hver uge og mulighed for individuel deltagelse i træninger i et seniormiljø hvor niveauet matcher.

Læs mere om ESAA

HEI - Hjortshøj Egaa Idrætsforening

HEI Håndbold er hjemmehørende i Skæringhallerne nord for Aarhus og er særligt kendt for et højt niveau på deres ungdomshold og ikke mindst for HEI Elitecup. HEI har været med i samarbejde helt fra starten. Udover det gode børne- og ungdomsarbejde byder HEI også på seniorhold i både 1. og 3. div. 

VRI - Vejlby Risskov Idrætsforening

VRI er den største forening i Aarhus målet på antal medlemmer.  Der er en lang tradition for at udvikle dygtige spillere og flere tidligere liga-
og landsholdsspillere fra trådt deres håndboldsko i Bellevuehallerne.
VRI er repræsenteret i Jyllandsserien og  har en fælles overbygning på U17 sammen med HEI.

Idrætsklubben Skovbakken

Endnu en af de helt store traditionsklubber. Skovbakken har i mange år været en fast del af toppen i dansk håndbold med DM titler og mange landsholdsspillere. På herresiden er Skovbakken repræsenteret i både 
1. og 3. division. Skovbakken og Aarhus EH har et tæt træningssamarbejde.

BIF - Brabrand Idrætsforening

BIF der repræsenteret det vestlige Aarhus i samabejdet, har leveret mange dygtige spillere og ikke mindst trænere til allerhøjeste niveau gennem tiden. Brabrand byder ind med et godt børne- og ungdomsmiljø, samt herresenior i Jyllandsserien. 

Viby Idrætsforening

Viby's håndboldafdeling består af en sund og god ungdomsafdeling med hold i aldersgrupper og med herresenior i 3. division. Viby har også udviklet spillere til allerhøjeste niveau - og seneste skud på stammen er en verdensmester nemlig Nikolaj Læsø.

Stavtrup IF Håndbold

Stavtrup IF Håndboldafdeling indgår i U-19 samarbejdet som en vigtig bidrager med en meget stor og velfungerende ungdomafdelingen, der på sigt skal være med til at sikre kvaliteten af byens U-19 samarbejde. Stavtrup har U-17 holdfællesskab med Viby og Brabrand.